Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Slidgigt hos hunde

Indholdsfortegnelse

80% af alle hunde over syv år får slidgigt, men også hunde med overvægt rammes af lidelsen. Slidgigt er en kronisk sygdom, som ofte rammer hofter, knæ, albuer og ryg, men symptomer og styrke kan variere fra hund til hund.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en fremadskridende degenerativ ledsygdom, hvor ledbrusk og andre strukturer i ledet efterhånden nedbrydes. Hastigheden på sygdommen er meget individuel, og derfor udvikles symptomerne meget forskellig hos hundene.

I alle led er knogle mod leddet dækket af en elastisk brusk, som har en stødabsorberende effekt. Leddet er omgivet af en ledkapsel, som danner ledvæsken, der fungerer som smøremiddel.

Når et led angribes af slidgigt (artrose), sker der bl.a. forandringer i ledbrusken, som udtyndes. Der kan komme små revner og huller i brusken. Bruskens stødabsorberende effekt nedsættes. Ledvæsken forandres og den smørende effekt nedsættes. Der opstår små knoglenydannelser i og omkring leddet som nedsætter bevægeligheden.

Samtidig med disse forandringer kommer der ofte en inflamation (betændelsestilstand) i leddet. Det er selve inflamationen, som giver smerter, ømhed og hævelse i leddet.

Slidgigt er meget hyppigt og ses især hos midaldrende og ældre hunde. Undersøgelser viser, at 80 % af alle hunde over 7 år har slidgigt i et eller flere led. Det er typisk hofter, knæ, albuer og ryg der rammes.

Hvad er symptomerne på slidgigt hos hunde?

Slidgigt giver en eller anden grad ad stivhed og smerte fra de angrebne led. Derfor vil du som ejer f.eks. opleve:

  • Hunden kan have svært ved at rejse sig – især efter længere tids hvile
  • Hunden kan have problemer med at hoppe ud og ind af bilen
  • Hunden har svært ved at gå på trapper
  • Hunden halter eller får en unormal, stiv gang
  • Hunden har ikke samme lyst til at gå tur eller lege
  • Hunden mister sit gode humør og har nedsat lyst til kontakt
  • Hunden slikker eller bidder sig i nærheden af det ømme led.

Hvordan stilles diagnosen slidgigt hos hund?

Dyrlægen vil til start undersøge hundens lemmer og ryg, som bl.a. bøjes og strækkes, og der mærkes efter væskeansamlinger i leddene.

Dyrlægen vil meget ofte udvide undersøgelsen med optagelse af digitale røntgenbilleder, som giver et sikkert overblik over sygdommen. Her kan graden sygdommen vurderes og dyrlægen kan få et overblik over, hvilke led som er angrebne.

I visse tilfælde udtages en blodprøve, hvor hunden bl.a. testes for sygdommen Borreliose, som kan give gigtlignende symptomer. Borreliose overføres af skovflåter.

Desuden kan en undersøgelse af ledvæsken give dyrlægen vigtige informationer.

Hvordan behandles slidgigt hos hund?

Som ejer til en hund med slidgigt, skal man gøre sig klart, at der er tale om en kronisk sygdom, som ikke forsvinder. Symptomerne vil til start optræde i perioder, men med tiden vil disse perioder være mere sammenhængene og konstant være tilstede.

Nedenstående er beskrevet en række behandlingsmuligheder, som du i samarbejde med de dyrlæge kan benytte til behandling af din hund. Ofte benyttes flere behandlinger samtidig. Behandlingen tager udgangspunkt i at dæmpe symptomerne som f.eks. smerte, men også at nedsætte hastigheden og graden på udviklingen af sygdommen.

  • Hvad kan min dyrlæge gøre mod slidgigt hos min hund?

    Medicinering

    Der findes på det danske marked en række meget effektive receptpligtige produkter mod gigtsmerter. Det er de såkaldte NSAID-lægemidler (nonsteroide antiinflammatoriske stoffer), som gives oralt i munden. Produkterne er særdeles effektive og kan trappes op og ned, alt efter symptomerne. F.eks. har nogle hunde kun brug for denne medicin om vinteren, når det er koldt og dårlig vejr. Disse hunde har måske kun brug for en lav dosis eller slet ingen medicin om sommeren. 

    Man skal være opmærksom på, at NSAID-lægemidler kan have nogle bivirkninger. De kan f.eks. påvirke maven og give anledning til opkast og diarre. Desuden skal man være opmærksom på ikke at give dem til hunde med mistanke om nyrelidelser.

    Har du en ældre hund med gigtproblemer, kan den sagtens få det effektive NSAID, men en løbende blodprøvekontrol vil være en god ide.

    Bruskbeskyttende indsprøjtninger 

    På det danske marked findes et receptpligtigt lægemiddel, som gives som injektion under huden. Det beskytter og forbedrer kvaliteten af ledbrusken.

    Injektioner gives typisk som en ”kur”, hvor patienten får 4 injektioner med 5-7 dages interval. 

  • Hvad kan jeg selv gøre mod slidgigt hos min hund

    Behandling af overvægt 

    Det er særdeles vigtigt, at en gigtpatient ikke er overvægtig. Ud over øget belastning af leddene giver processer i fedtvævet anledning til en øget inflation og hermed smerte, ømhed og hævelse i leddene.

    De fleste gigtpatienter har stor gavn af fodring med et slankeprodukt. Du skal i den forbindelse være meget opmærksom på, at indholdet af energi (kalorier) i de forskellige slankefoder er meget forskelligt. Det er derfor vigtigt at søge information og evt. få noget rådgivning. Du finder her en række slankeprodukter, som er anbefalet af VetPlanets dyrlæger:

    Det kan være særdeles vanskeligt, at opnå vægttab hos en gigtpatient, som ikke bevæger sig lige så meget, som en rask hund. Du kan derfor altid helt uden beregning få råd og vejledning hos Vetplanet-dyrlægerne.

    Kosttilskud

    Der findes række kosttilskud, som har vist gavnlig effekt mod ømme og stive led.

    Indholdstoffer som Omega-3 fedtsyrer, Glycosamin-glycaner, Collagen og lign. Har vist denne gavnlige effekt.

    Her finder du kosttilskud til slidgigt, som VetPlanet dyrlægerne anbefaler

 

Leddiæter 

Flere foderfirmaer har udviklet et specialfoder med gavnlig effekt mod ømme og stive led.
Det er typisk foderprodukter med lavt Kalorieindhold og et indhold af samme stoffer som i kosttilskud.

Du finder leddiæter, som VetPlanet dyrlægerne anbefaler til hunde med slidgigt her 

Motion

Regelmæssig, let motion er vigtig for at bevare hundens bevægelighed. Det er desuden en fordel om muligt, at lufte hunden på et blødt underlag som græs, grus eller jord.

Kulde

Hunden bør så vidt muligt undgå kulde. Man bør sørge for, at hunden ligger på en madras, der beskytter mod kulde fra underlaget. Desuden findes i dag forskellige dækner, som beskytter hunde med slidgigt i ryg og hofter.  

 

VetPlanets dyrlæger anbefaler