Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Hundefoder og diæter

Server det bedste hundefoder i madskålen. Her på siden finder du hundemad af højkvalitet til små og store hunde. Vi har hundefoder til alle racer og aldre.

112 produkter

Hundefoder

Familiens overhoved fortjener kun det bedste. Derfor skal din hund selvfølgelig have sunde, velsmagende måltider. Der findes enormt meget forskelligt hundefoder, hvilket kan være en kæmpe udfordring i jagten på det helt rette foder til din hund. Når du skal vælge hundefoder, er der mange ting, du skal tage i betragtning heriblandt hundens alder, vægt og specielle behov. Måske har din hund brug for slankefoder, eller måske har den problemer med tandsten? Der findes masser af foder, som er udviklet til at tackle forskellige, sundhedsmæssige problemer blandt hunde. Hvis du ved, at der er noget din voksne hund døjer med, er det derfor et godt sted at starte. Derudover er der stor forskel på, hvilke ingredienser foderet er lavet af. Sørger du for at kigge efter foder af god kvalitet, kommer du godt fra start. Når du sætter jagten på det rette hundefoder i gang, kan du med fordel kigge efter foder, der er anbefalet af dyrlæger.

Ja det er nemt at fare vild i junglen af hundefoder, når du vil sikre dig, at din bedste ven får det bedste foder på tallerkenen. Hos VetPlanet finder du hundefoder af høj kvalitet fra anerkendte mærker heriblandt Specific, Royal Canin, Hill’s og Virbac. Vi forhandler kvalitetsfoder til hunde af alle aldre og racer samt foder til forskellige, særlige diæter. Alle vores produkter er nøje udvalgt og anbefalet af vores dygtige dyrlæger med mere end 30 års erfaring.

Foder til hunde i alle aldre

Når du skal vælge hundefoder, skal du først og fremmest se efter foder, der passer til din vovses alder. Hunde har nemlig vidt forskellige næringsbehov alt efter, om den er hvalp, voksen eller seniorhund. Med foder der passer til hundens alder, sikrer du, at den får den helt rigtige sammensætning af energi og næringsstoffer, så den kan forblive sund og aktiv.

Hundefoder til hvalpe

Små, legesyge hvalpe har brug for foder, der understøtter kroppens udvikling og vækst, og som samtidig hjælper med at opbygge et stærkt immunforsvar. Hvalpe bruger to til fire gange så meget energi som voksne hunde, derfor har hvalpe blandt andet behov for en større mængde kalorier. Dertil er fordøjelsesevnen ikke fuldt udviklet, før hunden bliver voksen, så det skal foderet også tage hensyn til. Der findes både foder til hvalpe samt til juniorhunde. Den største forskel mellem hvalpefoder og juniorfoder er foderets energiindhold. Juniorfoder anvendes til unge hunde, som ikke længere vokser lige så hurtigt som små hvalpe, men som endnu ikke er færdigudviklede. Juniorhunde har dog stadig brug for mere energi end voksne hunde, da kroppen fortsat udvikler sig. Du finder hele vores udvalg af hvalpe- og juniorfoder her. Du kan desuden læse meget mere om fodring af hvalpe her.

Hundefoder til voksne hunde

En hund betegnes som voksen, når dens krop og knogler er cirka 90 % færdigudviklede. Det sker som regel, når hunden er et sted mellem 10-20 måneder alt efter race. Det kan dog blot tage omkring 8 måneder for ekstra små hunderacer eller helt op til 24 måneder for ekstra store hunderacer. Når du køber hundefoder til din voksne hund, skal du vælge foder, der passer til hundens vægt. En lille hund der vejer under 10 kilo, har ikke brug for samme mængde energi som en stor hund, der vejer over 20 kilo. Ved at give din firbenede ven det rette foder minimerer du risikoen for, at den bliver overvægtig eller underernæret. Du kan se hele vores sortiment af voksenfoder her samt blive meget klogere på, hvordan du bør fodre din voksne hund her.

Hundefoder til seniorhunde

I dag lever hunde meget længere, end de gjorde før i tiden. Det skyldes blandt andet, at vi som hundeejere er blevet bedre til at passe og pleje de søde, pelsede væsner. Hundes levetid er dog stadig en del kortere end menneskers, derfor ældes de også hurtigere. Det er vidt forskelligt alt efter race og vægt, hvornår en hund betegnes som senior, dog er det typisk, når hunden er omkring 7 år. De fleste hunde bliver mindre aktive med alderen, derfor er ældre hunde også mere modtagelige over for sygdomme og stress. Mange ældre hunde døjer især med overvægt samt muskel- og ledproblemer. For at holde din seniorhund sund og frisk er det vigtigt med foder specielt udviklet til seniorhunde. Da seniorhunde ikke længere er lige så aktive som voksne hunde, er det særligt vigtigt for at undgå overvægt, at de ikke får for mange kalorier. Det kan også være en rigtig god ide, at give din seniorhund kosttilskud som indeholder omega-3 og omega-6. Disse fedtsyrer er nemlig med til at styrke hundens immunforsvar. De er desuden yderst velegnede til hunde med ledproblemer. Her kan du læse meget mere om fodring af seniorhunde. Du finder hele vores sortiment af seniorfoder her.

Foder til hunde med særlige behov

Nogle hunde har brug for en helt særlig kost. Det gælder blandt andet hvis hunden lider af overvægt, allergi, mave-tarmproblemer, ledproblemer eller gentagende tandproblemer. Døjer din hund med helbredet, kan normalt hundefoder i nogle tilfælde forværre problemet. Heldigvis finder du et stort udvalg af hundefoder til hunde med behov for en helt særlig diæt. Selvom det kan være lidt bøvlet at skifte foder, hvis din hund pludselig får en lidelse, er specialfoderet med til at sikre din hunds sundhed og velvære. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har mistanke om, at din hund døjer med helbredet, eller for at blive vejledt til valg af specialfoder.

Køb hundefoder i høj kvalitet hos VetPlanet

Når du skal vælge hundefoder, skal du først og fremmest kigge efter foder af god kvalitet. Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af kvalitetsfoder til hunde i alle aldre og racer samt til hunde med behov for en særlig diæt. I vores store sortiment finder du blandt andet kornfrit foder, slankefoder, allergivenligt foder samt foder mod ledproblemer og mave-tarmproblemer. Alle vores produkter er omhyggeligt udvalgt baseret på kvalitet og videnskabeligt belæg. Med mere end 30 års erfaring indenfor dyrlægebranchen ved vi, hvilket foder der skal til for at give din hund de bedste vilkår, og vi forhandler udelukkende produkter, vi selv står inde for. Har du spørgsmål til vores sortiment eller brug for vejledning til valg af hundefoder, er du meget velkommen til at kontakte os. Det gør du ved enten at ringe på tlf. 70 16 01 01 eller ved at benytte vores kontaktformular.