Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Cherry Eye hos hund

Indholdsfortegnelse

Hunde har et ekstra øjenlåg også kaldet blikhinden eller det 3. øjelåg. Det findes i inderste øjnevinkel mod snuden. Normalt ser man ikke dette lyserøde stykke væv, men hvis hunden er træt eller der er noget galt med øjet, så kan man se blinkhinden dække noget af øjet.

Blinkhinden indeholder på bagsiden mod hornhinden en tåreproducerende kirtel, som smører både hornhinden og resten af øjet. Hvis der opstår en hævelse i denne tårekirtel, kan den pludselig springe frem i det indre hjørne af øjet.

Hvad er cherry eye?

Cherry eye forekommer normalt helt akut uden nogen særlig årsag. Lidelse ses især hos unge hunde og kan forekomme på både det ene eller begge øjne. Lidelsen anses for at være arvelig og ses hos en lang række hunderacer men især Bulldogs, beagle, Spaniels og Gravhunde.

 

Hvad er symptomerne på cherry eye hos hunde?

Når tårekirtel hæver op på bagsiden af blinkhinden, kan den pludselig springe frem som en lille lyserød vævsklump i det indre hjørne af øjet. Vævsklumpen ligner et lille kirsebær. Derfor kaldes lidelsen også ”Cherry Eye”.

 

Hvordan behandles cherry eye hos hund?

Hvis din hund pludselig har fået Cherry Eye, skal det undersøges af din dyrlæge. Det er nemlig vigtigt at få opstartet den rigtige behandling med det samme.

Behandling kan f.eks. bestå af smørende og fugtgivende øjendråber som Lubithal eller Aptus SentrX Eyedrops. Hvis der er infektion i øjet gives antibiotikaholdige øjendråber.

I langt de fleste situationer bliver det nødvendigt at operere et Cherry Eye. Her er det vigtigt at benytte en operationsmetode, som bevarer tårekirtlen og derved tåreproduktionen. Ellers kan lidelsen resulterer i et ”tørt øje”, som kan give hunden problemer senere i livet.

VetPlanets dyrlæger udfører denne type operation.

VetPlanets dyrlæger anbefaler