Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Fodring af voksne katte

Indholdsfortegnelse

Når din kat er udvokset ved 10-12 måneders alderen, skal du til at skifte fra killingefoder til voksenfoder. Killingefoderet indeholder energi og nærringstoffer til en kat i vækst, hvor voksenfoderet tilgodeser din kats behov for energi og næringsstoffer til vedligehold af alle kroppens funktioner.

Hvorfor skal jeg vælge et fuldfoder til min voksne kat?

Din kat behøver en god balance af næringsstoffer i foderet. Hovedparten af foderet består af protein og kulhydrater. Protein er byggestenene til kroppens væv, og det specielle for katte i modsætning til hund og mange andre dyr er, at katte er maget afhængige af animalsk protein (kød). Katten er ude af stand til selv at danne proteinstofferne arginin og taurin. Da disse proteinstoffer findes naturligt i kød, er det afgørende betydning for kattens ernæring, at der er kød i foderet. Kulhydraterne forsyner katten med energi.

Der er også fedtstoffer i foderet, der dels er med til at forsyne din kat med energi, og dels indeholder en række vigtige fedtopløselige vitaminer (f.eks. A-vitamin). Fedtstofferne er også med til at give foderet tekstur og smag. Fuldfoderet indeholder også mange andre vigtige næringsstoffer i form af vandopløselige vitaminer og mineraler. Disse vitaminer og mineraler er enten naturligt forekommende i foderet, eller også er de tilsat i form af et koncentrat, således at foderet ender med at være helt optimalt og dække alle behov hos en voksen kat.

Alle de fuldfoderprodukter, som VetPlanet forhandler, er af meget høj kvalitet og dækker alle behov hos en voksen, rask kat og kan derfor anvendes som et fuldfoder.

Her kan du se hvilke foderprodukter VetPlanet forhandler til voksne katte

VetPlanets dyrlæger anbefaler

VetPro Voksen kat
Fuldfoder til voksen kat
Varianter: 2 kg 2x2 kg 4x2 kg
Vejl. pris fra 156.00 DKK
Brit Veterinary Diets Cat Struvite
Fuldfodere til kat med urinvejslidelse
Varianter: 5 kg
Virbac HPM Adult Neutered Cat
Fuldfoder til neutraliseret kat
Varianter: 7 kg 2 x 7 kg 6 x 7 kg
Vejl. pris fra 519.00 DKK
Specific FXW ADULT 7x100g
Vådfoder til voksen kat
Varianter: 1 kasse à 7 x 100 G 2 kasser à 7 x 100 G 6 kasser à 7 x 100 G
Vejl. pris fra 81.25 DKK
Specific FXD ADULT
Fuldfoder til voksen kat
Varianter: 7kg 2 x 7 kg 6 x 7 kg
Vejl. pris fra 483.00 DKK
Specific FQD-F Atlantic Sardine
Fuldfoder med sardiner til voksen kat
Varianter: 2 kg 3 x 2 kg
Royal Canin Neutered Satiety Balance Cat
Royal Canin Neutered Satiety Balance er et velafbalanceret fuldfoder til voksne neutraliserede katte mellem 1-8år
Varianter: 8 kg Cat 2 x 8 kg Cat
Vejl. pris fra 659.00 DKK
Royal Canin Neutered Weight Balance Cat
Fuldfoder til neutraliseret kat
Varianter: 12x100g
Specific FCW CRYSTAL MANAGEMENT 7x100g
Vådfoder til kat med urinvejsproblemer
Varianter: 1 kasse à 7 x 100 G 2 kasser à 7 x 100 G 6 kasser à 7 x 100 G
Vejl. pris fra 81.25 DKK
Specific FCD CRYSTAL MANAGEMENT
Fuldfoder til kat med urinvejsproblemer
Varianter: 7 KG 2 x 7 KG 6 x 7 KG
Vejl. pris fra 538.00 DKK
Specific FCD-L CRYSTAL MANAGEMENT LIGHT
Fuldfoder med lavt kalorieindhold til kat med urinvejsproblemer
Varianter: 7KG 2 x 7KG 6 x 7KG
Vejl. pris fra 578.75 DKK
Royal Canin Urinary S/O Cat
Royal Canin Urinary S/O er en velafbalanceret diæt til voksne og senior katte med krystaller i urinveje og gentagne blæreinfektionerUrinvejsdiæt til kat
Varianter: 7 kg Cat 2 x 7 kg Cat
Vejl. pris fra 649.00 DKK
Royal Canin Urinary S/O Moderate Calorie Cat
Royal Canin Urinary S/O Moderat Calorie er en velafbalanceret diæt til voksne og senior katte med krystaller i urinvejene
Varianter: 7 kg Cat 2 x 7 kg Cat
Vejl. pris fra 649.00 DKK
Hills Prescription Diet Feline c/d Findelt 156g dåse
Velegnet til kat med urinvejslidelse
Varianter: 1x156g dåse 6 x 156 g dåser 12 x 156 g dåser 24x156g dåser
Vejl. pris fra 22.00 DKK
Hill's Prescription Diet c/d Multicare Feline Chicken
Velegnet til kat med urinvejslidelse
Varianter: 10kg 2x10kg 6x10kg
Vejl. pris fra 819.00 DKK
Hills Prescription Diet Feline c/d Urinary Stress
Hill's rescription Diet Feline c/d Urinary Stress er et fuldfoder til katte som forebygger stress og dannelse af urinvejssten
Varianter: 8kg 2x8kg 6x8kg
Vejl. pris fra 689.00 DKK
Virbac HPM Cat Urology Dissolution & Prevention
Fuldfoder til kat med urinvejsproblemer
Varianter: 7 kg 2 x 7 kg 6 x 7 kg
Vejl. pris fra 684.00 DKK

Hvad skal jeg være opmærksom på ved fodring af min voksne kat?

  • Det er vigtigt at fodre med de rigtige mængder. Du kan på selve foderposen få information om den daglige fodermængde. Hvis du skifter foder, skal du skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel, hvor meget de forskellige foderproducenter angiver som daglig fodermængder, selv om de har den samme varedeklaration. Det skyldes, at der kan være stor forskel på fordøjeligheden af produkterne. Produkter af høj kvalitet har ofte en højere fordøjelighed. Derfor skal der fodres med mindre mængder end et produkt af ringere kvalitet.
  • Den daglige fodermængde bør fordeles på to måltider.
     
  • Undgå i videst mulige omfang at give din kat madrester. Den fødevare sammensætning, der er sund for mennesker, er ikke nødvendigvis sund for din kat, og omvendt. Af hensyn til din kats sundhed og helbred, så hold dig fra madrester.

  • Din kat skal hele tiden have adgang til frisk, rent vand.

  • Få vejet din kat regelmæssigt og tilpas den daglige fodermængde, hvis din kat taber sig eller tager på.

  • Kontakt din dyrlæge, hvis din kat pludselig tager på eller taber sig, kaster op, får diarré eller har besvær med at komme af med afføringen. Du skal også kontakte dyrlægen, hvis din kat nægter at spise.
  • Det skal være en god oplevelse for din kat at spise. Foderet skal være velsmagende og katten skal have ro til at spise. Hvis du har flere katte, er det en god ide, at lade kattene spise hver for sig.

  • Undgå at give ekstra vitaminer og mineraler, da alle vores højkvalitets foderprodukter indeholder den rette sammensætning af vitaminer og mineraler

Alle de kattefoderprodukter, som VetPlanet forhandler, er af meget høj kvalitet og dækker alle behov hos en voksen og rask kat og kan derfor anvendes som et fuldfoder.

Vores kattefoder produkter kan variere i smag og tekstur alt afhængig af producentens valg af fødeemner og produktionsmetoden, så ofte er det individuelt hvilket mærke, din kat vil foretrække.

 

VetPlanet dyrlægernes bedste råd om fodring af den voksne kat

Må min kat spise alt hvad den kan?
Du skal som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på foderposen og ikke give mere end anbefalet. Får din kat for meget foder, kan den hurtigt blive for fed. Det øger risikoen for forskellige knogle- og ledlidelser, stofskiftesygdomme, hudsygdomme, sukkersyge m.m. Så hold dig til dosisvejledningen og vej altid foderet grundigt af.

Er højt proteinindhold skadeligt?
Katte er dybt afhængige af protein (kød), da katten ikke selv kan danne proteinstofferne arginin og taurin. Men det betyder ikke nødvendigvis, at katten skal have meget protein. Overskud af protein skal udskilles gennem nyrerne og det kan blive en belastning for kattens organisme, især når den bliver ældre. Protein delen i foderet skal derimod have en høj fordøjelighed, dermed får katten alle de livsvigtige stoffer uden at der skal udskilles store mængde affaldsstoffer gennem nyrerne.

Må jeg give ekstra vitaminer og mineraler?
Du skal ikke give en rask og sund kat ekstra vitaminer og mineraler, hvis du i forvejen fodrer med et kvalitetsfoder. Alle vitaminer og mineraler er tilsat foderet i forvejen.

Skal min voksne kat have mælk?
Det er en myte, at voksne katte skal have mælk. Mælk er en god kilde til kalk (Calcium) til knoglerne m.m., men alle kvalitets tør- og vådfoder indeholde kalk i den rette mængde.
Når killingen bliver fravænnet mælk fra sin mor, så mister den samtidig en del evnen til at omsætte laktose, som er et sukkerstof i mælken. Det betyder, at mælk i nogle tilfælde kan medføre diarre hos den voksne kat. Så lad være med at give din voksne kat mælk. Tilbyd den i stedet rent, frisk vand.
Vær opmærksom på, at vådfoder indeholder ca. 75 % vand, så mange katter, der udelukkende fodres med vådfoder, drikker næsten ikke vand, da de får dækket vandbehovet gennem foderet.

Kan jeg selv lave foder til min kat?
Vi anbefaler som udgangspunkt, at man holder sig fra at benytter hjemmelavet foder. Det er utroligt svært at sammensætte foderet korrekt, så det opfylder den enkelte kats behov.  Når VetPlanets dyrlæger ser en kat i dyreklinikken med ernæringsforstyrrelser, så skyldes det næsten altid ”hjemmelavet” foder. Så køb altid et færdigt fremstillet kvalitetsfoder til din kat.

Hvad gør jeg når min kat ikke spiser?
En del ejere har problemer med at deres kat ikke spiser den anbefalede fodermængde. Du skal være opmærksom på, at der kan være store forskelle på kattes energibehov og mange spiser kun ca. 75 % af den anbefalede mængde. Hvis din kat i øvrigt er sund, rask og har en normal vægt, så skal du intet gøre. Husk, at få vejet din kat regelmæssigt, og tilpas den daglige fodermængde, hvis din kat taber sig eller tager på.
Katte er er individualister, og der kan være store forskelle på, hvilket foder en kat vil nyde. Katten vil hellere sulte sig selv end at spise noget, som den ikke kan lide. Hvis din kat ikke vil spise, så kan du måske lokke den til foderskålen ved at tilbyde vådfoder, der er opvarmet i mikrobølgeovnen til ca. 35 grader Celcius (håndvarmt, det må under ingen omstændighed være varmere, så kan katten brænde sig) Varmen frigør duftstoffer og ændrer konsistensen på maden, så katten får større tilbøjelighed til at spise. Opvarmet vådfoder skal kasseres, hvis katten ikke har spist det inden for 20 minutter. Ellers kan foderet fordærve.

Hvad gør jeg når min kat er kronisk sulten?
Nogle katte er kronisk sultne og kan spise store mængder foder. Derfor kan nogle ejere blive bekymrede for, om deres kat nu får foder nok og dækket sit energibehov.
Selvom din kat er kronisk sulten, så er det vigtigt at du følger den anbefalede fodermængde. Det er ikke alle katte, der er lige gode til at regulere deres appetit. Det er især neutraliserede katte, der udelukkende opholder sig indendørs, der kan have svært ved at regulere deres appetit og derfor ofte tager på i vægt. Så sørg altid at få vejet din kat regelmæssigt, og tilpas den daglige fodermængde, hvis din kat øger sin vægt.
Hvis din kat er kronisk sulten og spiser store mængder foder og samtidig er tynd eller taber sig, så skal du søge dyrlæge med det samme. Din kat kan i det tilfælde lide af forhøjet stofskifte, en sygdom der kræver medicinsk behandling.

Hvor tit skal jeg fodre min kat?
Du skal fodre din kat 2 gange dagligt typisk morgen og aften